Balancegang
Skrevet 28. oktober 2007
Skriv en kommentar
En ung mor satte mine tanker igang, da jeg lørdag formiddag var på Stændertorvet i Roskilde for at møde vælgerne over morgenkaffe og rundstykker. Hun fortalte, hvordan hun og hendes mand børn til tider har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen med karriere og to små børn. Jeg mener, vi kan gøre meget for at skabe en bedre balance mellem privat- og arbejdsliv. Frit valg og fleksibilitet i pasningstilbudene giver den enkelte familie mulighed for at planlægge og prioritere efter netop deres ønsker og behov. Og så skal vi have en endnu højere kvalitet og bedre fysiske rammer i vores vuggestuer og børnehaver, så de små har det bedst muligt, når forældrene er på arbejde. Vi arbejder bedst og mest effektivt, når vi ved, at vores børn har det godt. Jeg vil kæmpe for at skabe de bedste rammer for et godt familieliv – det kommer alle til gode!
Kommentarer
Skriv en kommentar
