En spændende og vigtig valgkamp er skudt i gang

Skrevet 24. oktober 2007
2 kommentarer

Så er valgkampen skudt i gang. Det bliver tre rigtig spændende uger. Lokalt rundt om på Sjælland er der mange eksempler på problemstillinger, som jeg gerne vil sætte fokus på i valgkampen. Der er også mange gode erfaringer, som jeg mener er eksempler på, hvordan vi bør tage fat nationalt.

Det er vigtigt for mig, at alle ved, hvad Venstre og jeg står for. Mange af mine mærkesager i valgkampen vil du kunne læse om her på min hjemmeside. I løbet af de næste 24 timer vil hjemmesiden blive opdateret, hvorefter du vil også kunne læse om mine tidligere mærkesager, som nu er blevet til virkelighed. Du kan ligeledes tilmelde dig mit nyhedsbrev og følge med i min blog.

Jeg ser frem til en spændende og vigtig valgkamp og husk, at jeg har brug for din personlige stemme 13. november.

Kommentarer

2 svar til “En spændende og vigtig valgkamp er skudt i gang”

  1. Svend Aage Flodgaard Madsen den 29. oktober 2007 11:43

    Udover dine 6 mærkesager ifm TRAFIK, som jeg er meget enig i, mener jeg at du også skal satse på
    at de internationale tog til/fra Hamburg/Berlin får standsning i ROSKILDE, der jo har turistatraktioner/RUC/Risø mv!
    Fra køreplanskiftet til nytår standser de internationale tog efter København alene i Høje Taastrup, Næstved, Nykøbing F og Rødby F ( nok primært for at tilgodese kortere rejsetider for lokale rejser til/fra Sydsjælland.

  2. Flemming Damgaard Larsen den 29. oktober 2007 16:03

    Kære Svend Aage

    Tak for din kommentar. Jeg er helt enig med dig i, at vi skal tænke stort for Roskilde og omegn. Det inkluderer bla., at de internationale tog standser på Roskilde Station, som altså er landets andenstørste station.Det skal den bære præg af, og derfor mener jeg faktisk, at det burde være en selvfølge, at togene stopper i Roskilde. Det vil gavne erhvervslivet såvel som RUC, RISØ og de mange unikke turistattraktioner, som du også nævner. Og ikke mindst borgerne, der får nye trafikale muligheder.

    Jeg vil derfor sætte emnet på den trafik-politiske dagsorden hurtigst muligt, hvis jeg får vælgernes opbakning den 13. november.

Skriv en kommentar




Flemming Damgaard Larsen